Bedste og børnebørn


Bedsteforældre med børnebørn bydes velkommen til landstedet Enesminde.


Giv jeres børnebørn sammen med jer en indholdsrig oplevelse på vores landsted. Hvor naturen, bondegårdens dyr og passende aktiviteter skaber fælles glæde for unge og gamle.

Vi tilbyder 3 og 5 dags ophold med kursusaktivitet om dagen, underholdning om aftenen, økologisk mad og overnatning i stemningsfyldte omgivelser. Her er det nemt for alle at udfolde sig kropsligt og kreativt. Vi har forskellige husdyr som er til at klappe og ride på og være sammen med.

Her er lejligheder med komplet indretning, stort lyst atelier, pejsestue og en stor naturgrund med masser af plads til at udfolde sig på. Det hele indgår i den samlede pris og I kan frit vælge aktiviteterne til og fra efter behov. Ønsker bedste en voksen tur ud på øen, kan barnebarnet blive på stedet til en af aktiviteterne.

Eksempel på program:

1 dag:
Indkvartering og samling med kaffe, the, saft og kage
Børnene rystes sammen med blandt andet gåtur på vores dejlige naturgrund, hilse på dyrene og spil, mens bedsteforældre finder sig til rette.
Fælles aftensmad

2 dag:
Morgenmad serveres i egen lejlighed
Fodrer dyrene og tage sig af ponyerne, strigle m.m.
Fælles frokost
Filtning og bagning+ kagekonkurrence for alle
Fælles aftensmad efterfulgt af historiefortælling

3 dag
Morgenmad serveres i egen lejlighed
Male og naturkursus for alle
Fællesfrokost og afrunding af weekenden.


Der får I overnatning, forplejning og ikke mindst gode oplevelser på tværs af generationer.


Transport
Rejseprisen til Bornholm er overkommelig, da pensionistbilletter er billige og børn under 12 år rejser gratis.

En voksen over 65 kan komme tur/retur med Bornholmerbussen fra København til Bornholm med for kr. 270 og 2 børn under 12 kan medtages gratis.

En voksen (pensionist) + en voksen kan komme tur/retur fra Ystad til Bornholm med bil for kr. 678 og der kan medtages 3 børn under 12 år.